Fandt granater ved søminestationen
Kort efter klokken 13 mandag blev der fundet fire granatlignende genstande ved søminestationen i Dragerup skov.
Politiet sendte en patrulje til stedet, og ved konsultation af militæret blev det godtgjort, at der var tale om ufarlige øvelsesgranater, som senere ville blive hentet af militæret.