15. december 2025

Denne bil står uden nummerplader på en p-plads i Ladegårdsparken. I vinduet sidder en hilsen fra politiet. Foto: Rolf Larsen

Denne bil står uden nummerplader på en p-plads i Ladegårdsparken. I vinduet sidder en hilsen fra politiet. Foto: Rolf Larsen

Holbaekonline.dk skrev i onsdags om seks biler uden nummerplader, som står på Ladegårdsparkens område.

Afdelingsformand i Ladegårdsparken, Uffe Frejdal Nielsen bekræfter, at der står skrotbiler i boligområdet.

– Det er korrekt at der står nogle biler i Ladegårdsparken uden nummerplader, og 2 stk. er dissideret skrotbiler. For at de kan fjernes skal politiet give tilladelse, oplyser Uffe Frejdal Nielsen og fortæstter:

– Proceduren, som jeg forstår det på administrationen, er at vor lokalbetjent tager en runde og sætter en mærkat på bilerne, om at de vil blive fjernet inden for en vis tid. For at boligselskabet må fjerne bilerne skal politiet have sagt ok for at fjerne dem.

Holbaekonline.dk var i forbindelse med artiklen i onsdags en tur rundt i Ladegårdsparken om morgenen og talte her seks biler som stod uden nummerplader, tre af dem havde røde mærkater fra politiet om at de skulle fjernes og en enkelt har tidligere haft rød mærkat, men mærkatet nu er fjernet og bilen holder stadig uden nummerplader.

– Der er en enkelt der har haft den røde mærkat på, hvor mærkaten er fjernet og der er sat plader på igen. Så kikker man godt efter så er der lige nu 2 stk. der ikke har det der kaldes nogen værdi og bør fjernes hurtigst mulig. Men vi skal lige have politiets accept, siger Uffe Frejdal Nielsen.

Nedenfor kan du se billeder af de biler, som Holbaekonline.dk har skrevet om. Ved at klikke på billedet, kan du læse mere om hver enkelt bil.

bil-ladegaardsparken IMG_0365 IMG_0361

IMG_0360 IMG_0367 IMG_0362

Læs også: Skotbiler flyder i Ladegårdsparken

1 thought on “Afdelingsformand: Skrotbiler bør fjernes hurtigst muligt

  1. Ja det godt Uffe, men det kræver osse at der er nogen i Ladegårdsparkens administration eller bestyrelsen (fx dig), som rent faktisk gør noget for at få fjernet bilerne. Så vidt jeg ved, er det slet ikke lovligt at holde på p-pladsen uden nummerplader på bilen. Og det gælder også selvom det ikke er direkte skrot biler.
    Siden billederne til artiklen ovenfor er taget så er den ene af bilerne blevet flyttet fra en p-plads til en anden og den hvide bil, som på billedet har en seddel i forruden – ja der er sedlen pillet af. Bilen holder der stadig, uden front og uden nummerplader.

Comments are closed.