15. september 2026 11:39

Hos UCSJ, der også omfatter uddannelsen på Holbæk Seminarium, glæder man sig over udspillet til en ny læreruddannelse. Arkiv foto: Holbaekonline.dk

Der skal fyres medarbejdere hos University College Sjælland - også i Holbæk. Arkiv foto: Holbaekonline.dk

Holbæk Seminarium bliver ramt, når University College Sjælland skal fyre medarbejdere.

I går fik i alt 21 medarbejdere hos University College Sjælland at vide, at man påtænker at fyre dem.

Blandt dem er 8 medarbejdere fra Campus Roskilde, som Holbæk Seminarium hører under.

Foruden de 21 medarbejdere som påtænkes fyret i hele organisationen, arbejder University College Sjælland også på indgåelse af 10-15 frivillige fratrædelsesordninger, som betyder, at der er færre påtænkte afskedigelser end der ellers ville have været.

– I denne svære situation med påtænkte afskedigelser er jeg , trods alt, glad for at så mange medarbejdere har valgt at indgå en frivillig fratrædelsesordning, siger rektor Ulla Koch, University College Sjælland.