22. april 2026

En 19-årig mand, som er medlem af rockergruppen Hells Angels støttegruppe AK81 blev i dag dømt for 31 forhold ved Retten i Holbæk.

Retten idømte den 19-årig, der kommer fra Københavns Vestegn, 3 år og 9 måneders ubetinget fængsel. Det skete efter fire dages behandling.

Han stod tiltalt for 31 forhold omhandlende bl.a. afpresning, trusler, grov vold og våbenbesiddelse.

Blandt sagerne er en sag fra december sidste år, hvor den 19-årige sammen med to andre overfaldt en 45-årig mand i dennes hjem i Fårevejle.

Den 19-årige udbad sig betænkningstid.