9. maj 2026

Holbaekonline.dk erfarer at der nu tales om helt at droppe sejladsen til og fra Orø i weekenden. oto: Rolf Larsen.

Orø får et færgeudvalg. Foto: Rolf Larsen.

Et nyt udvalg under Orø Lokalforum skal koordinere borgernes ønsker til Orø-færgen.

Beslutningen om at nedsætte et færgeudvalg blev truffet på et møde mellem borgmester Søren Kjærsgaard, Erik Fuchs og Annette Bold, der er henholdsvis formand og næstformand for Orø Lokalforum, samt Anders Pedersen, der er overfartsleder på Orø-færgen.

Baggrunden for mødet var Orø borgernes ønske om bedre muligheder for at komme med forslag til færge-driften.

Borgmester Søren Kjærsgaard er glad for løsningen:

– Borgerne på Orø har helt naturligt mange ønsker til færgen. Jeg synes, vi har fundet en god løsning, hvor de kan samle forslagene sammen og præsentere dem samlet for færgeledelsen. Dermed er der skabt bedre muligheder for at koordinere, prioritere og diskutere ønskerne, mener borgmesteren, der i øvrigt noterede sig en stor imødekommenhed hos færgeledelsen for at indgå i et forum, der vil give en tættere dialog med brugerne af Orø-færgen.

Færgeudvalget er endnu ikke nedsat, men kommer til at fungere som et underudvalg til Orø Lokalforum. Udvalget vil formentlig bestå af repræsentanter for Orø Lokalforum og færgeledelsen. Udvalget skal mødes et par gange om året.