28. marts 2024

Lørdag aften modtog poltiet en anmeldelse om indbrud i Holbæk Planteskole.

Et plankeværk var blevet taget ned og en skydedør var brudt op, hvilket havde aktiveret alarmen.

To personer bar blevet set overvågningskameraet.

På trods af en eftersøgning med hunde, fandt politiet ikke gerningsmændene. Efter 25 minutter blev patruljen sendt til et igangværende forsøg på indbrud på Tuse Byvej.

Her var et køkkenvindue blevet brudt op, mens beboerne sad og så tv i stuen. To mænd blev set løbe fra stedet.

Igen blev hundene sat på sagen og denne gang fik de ‘opsnuset’ to mænd, som også passede til signalementet fra indbruddet på planteskolen.

De to gerningsmænd, en 36-årig mand fra Jyderup og en 23-årig mand fra Nykøbing Sj., blev begge anholdt og taget med til afhøring på politistationen.

De blev begge løsladt igen, efter endt afhøring.

– ms