To biler kørte sammen i krydset Gammel Ringstedvej/Skagerakvej
Der skete kun ringe skade på bilerne, da to personbiler onsdag stødte sammen.
Færdselsuheldet skete klokken 12.43, da en 69-årig mand kom kørende ad Gammel Ringstedvej. I krydset Gammel Ringstedvej/Skagerakvej overholdt han ikke sin vigepligt og fortsatte ud i krydset. Her ramte han en personbil, ført af en 70-årig kvinde fra Tølløse.
I følge Midt- og Vestsjællands Politi kom ingen personer noget til ved uheldet.
