16. april 2024

Foto: Michael Johannessen

Vi har nu lagt 2020 bag os, et år der på mange måneder har været meget anderledes end vi ellers har været vant til. Vi ser her tilbage på de mest læste artikler på Holbaekonline.dk i året der gik.

Vi har nu lagt 2020 bag os, et år der på mange måneder har været meget anderledes end vi ellers har været vant til. Vi ser her tilbage på de mest læste artikler på Holbaekonline.dk i året der gik.

Blomster Lindevej
Datter lagde blomster hvor hendes far blev fundet. Foto: Alex Christensen.

Den meste læste artikel på Holbaekonline.dk i 2020 var artiklen Farvel far fra den 10. juni om den 52-årige Christian Flesborgs datter, der lagde blomster på det sted, hvor hendes far et døgn tidligere var blevet så hårdt kvæstet af knivstik, at han senere afgik ved døden.

Coronavirusen har sat sine spor på danskernes dagligdag i 2020 og på Holbakeonline.dk. Således er den næst mest læste artikel fra den 11. marts, den aften statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned første gang. Det skete på baggrund af et smitteal på 514. Nytårsaftensdag lød de seneste tal fra Statens Serum Institut på i alt 163.479 bekræftede tilfælde siden 27. januar.

Foto: Michael Johannessen

På pressemødet udtrykte statsministeren bekymring for, om danskerne ville begynde, at hamstre – og knapt var pressemødet færdig, før supermarkederne i Holbæk nærmest blev rendt over ende. Det kan du læse i artiklen Vilde scener i Holbæk: Folk hamstrer i stor stil fra den 11. marts.

Også den tredje mest læste artikel har baggrund i coronavirusen. Den handler nemlig om kommunalbestyrelsesmedlem Emrah Tuncer (R), der i april bekendtgjorde, at han ikke ville lade sine børn komme i skole og daginstitution, når der blev åbnet op efter nedlukningen. “jeg holder mine børn hjemme. Fordi jeg kan og fordi det gør mig mest tryg – og det føles mest rigtigt for mig og min familie.”, skrev han dengang på sin Facebook-side. Du kan læse om hans beslutning i artiklen Kommunalpolitiker: Mine børn kommer først i skole og daginstitution i maj fra 12. april.

Jacob Mark. Foto: Steen Brogaard (Folketinget).

På fjerdepladsen kommer årets måske helt store kærlighedshistorie, nemlig historien om, at Holbæks borgmester Christina K. Hansen var blevet kæreste med Socialistisk Folkepartis folketingsmedlem Jacob Mark. Det stod i artiklen Holbæks borgmester bekræfter: Er kæreste med folketingsmedlem fra 10. april.

I et år fyldt med corona kan man næsten helt glemme, at der også har været andre emner, som har optaget borgere og politikere i vores kommune. En af de sager var sagen om en ny moské, som foreningen Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter, som ønskede at flytte til det på det tidspunkt stadig eksisterende Bowlingcenter på Mellemvang.

Mega Bowl, Moske, Kulturcenter
Skulle Mega Bowl blive til moské. Foto: Morten Sundgaard.

Planerne var et hedt debatemne i forsommeren og i Socialdemokratiet var indstilling overvejende “nej”, mens partiets kommunalbestyrelsesmedlem Derya Tamer var for. Det kan man læse om i artiklen Socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen siger ‘ja’ til moské-plan fra den 8. juni.

Blandt andre af de mest læste artikler på Holbaekonline.dk i året der gik finder man den triste besked om, at “Kim fra Gaya Musik er død fra den 23. februar.

Foto: Morten Sundgaard

Kim Alring var indehaver af Gaya Musik og var kendt og vellidt i det vestsjællandske musik- og sceneliv, hvor han ofte stillede sig til rådighed med gode råd, praktisk hjælp eller som musiker, og utallige er de koncerter han har været lyd mand på.

Kim Alring døde af hjertestop efter en dykkertur under en ferie i Filippinerne.

Holbæk skulle rammes med atomvåben, hvis 3. verdenskrig var brud ud.

En artikel om de Warzawa-pagtens angrebsplaner mod Danmark fortæller hvordan Holbæk skulle udslettes med en atombombe, hvis Den Kolde Krig blev varm og Danmark blev angrebet.

Du kan læse mere i “3 verdenskrig: Holbæk skulle atombombes” fra 4. januar.

Holbæk havde sin helt egen forbindelse direkte til den kinesiske millionby Wuhan, hvor coronavirusen blev opdaget. Den lokale Holbækborger, Uffe Nielsen var nemlig med sin kone Zhigin Hu rejst til byen for at fejre det kinesiske nytår og var således endt midt i “orkanens øje”.

Uffe og Zhigin Hu blev fløjet hjem i et af forsvarets Challenger-fly. Arkivfoto: Flyvevåbnets Fototjeneste Nord.

Sammen med to andre danskere blev han fløjet hjem til Danmark, bl.a. med hjælp fra det danske luftvåben. Uffe og Zhigin Hu tog sine forholdsregler da de kom hjem ved at isolere sig og ikke mødes med andre. Du kan læse mere i artiklen Blev fløjet hjem fra Virusramt kinesisk provins: Nu er Uffe og konen hjemme i Ladegårdsparken”

Det skal blive spændende, at se hvad det nye år bringer.

Godt nytår!