28. marts 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 23-årig mand fra Jyderup blev mandag aften kort før klokken 21 anholdt og sigtet for både kørsel uden førerret og for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil.

Politiet havde forinden stoppet ham i en personbil på Industrivej i Jyderup.

Den 23-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Blodprøven er sendt til analyse til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Når resultatet af analysen foreligger, vil den 23-årige høre nærmere fra politiet.