Gratis corona-test hos Falck fra i dag

Når Falck åbner for sit testcenter i hallen på Borgmestergårdsvej i dag, er testene gratis.

Da vi forleden skrev, at Falck ville åbne testcenter på mandag, var prisen for en hurtigtest 299,- kroner. Men efterfølgende, har Falck indgået en aftale med Staten om, at levere testene gratis.

Det sker efter ventetiden på testcentre rundt om i landet melder om flere dages ventetid.

Der er tale om en såkaldt anti-gen test, hvor svaret er klar blot 15 minutter senere.

Falcks testcenter holder åbent fra klokken 11.00 til 20.00 og man skal ikke bestille tid i forvejen, men blot møde op. Man kan løbende følge ventetiden på www.falck.dk.

Leave a Reply