Politiet massivt tilstede ved boligområde

Fire unge mænd blev fredag aften standset i en bil på Vandtårnsvej i Holbæk af tungtbevæbnet politi.

Holbaekonline.dk’s fotograf på stedet fortæller, at de fire unge mænd blev beordret ud af bilen og ned på jorden, mens en betjent pegede på dem med maskinpistol. De blev derefter lagt i håndjern, hvorefter bilen blev ransaget.

Da politiet var færdig med at ransage bilen, fik de fire unge mænd lov til at køre videre.

Det er uvist hvad årsagen til politiets undersøgelse af bil, fører og passagerer var.

To unge anholdt

Holbaekonline.dk erfarer, at to andre unge mænd på 18 og 19 år forinden var blevet stoppet i bil ved Kløverstien af en politipatrulje. Betjentene trak våben og flere patruljer blev tilkaldt. Det skete omkring kl. 21.15. Også ved den forbindelse trak politiet våben – herunder maskinpistol. Bilen blev ransaget og de to unge mænd blev anholdt og taget med til politistationen i Roskilde. De blev begge løsladt ud på natten.

Politiet massivt tilstede

Politiet var fredag sidst på aftenen i det hele taget massivt til stede i Holbæk by og især i området omkring Kløverstien og Ladegårdsparken, hvor flere biler blev standset. Tilstede var udover flere politipatruljer, indstatsleder og hundepatrulje.

Video: Michael Johannessen

Seneste opdatering kl. 03.25 med yderligere oplysninger om anholdelserne ved Kløverstien.

Leave a Reply