Bilister kørte ræs på Valdemar Sejrsvej

To bilister blev lørdag aften snuppet i at køre om kap på Valdemar Sejrsvej i Holbæk.

Det var færdselspolitiet, som ved 20-tiden bemærkede to biler, som kørte med væsentligt højere hastighed end de tilladte 60 km/t på vejstrækningen.

De to bil blev efterfølgende standset.

Bag rattet i den ene sad en 26-årig mand fra Ruds Vedby og bag ratten i den anden bil sad en 28-årig mand fra Jyderup. De blev begge sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om kap- og væddeløbskørsel.

Begge kan nu hver især ud over en bøde også se frem til et klip i kørekortet efter aftenens kørsel i Holbæk.

Leave a Reply