29. marts 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Kort efter klokken fire lørdag morgen blev en 38-årig mand fra Helsingør sigtet for både spiritus- og narkokørsel.

Det skete efter han var blevet standset Skagerakvej i Holbæk.

Manden fortalte selv politiet, at han havde indtaget amfetamin og havde en spirituspromille over det tilladte.

Det viste sig, at den 38-årige var frakendt førerretten.

I bilen fandt politiet en ulovlig kniv, en flaske med 60 ml flydende ecstasy og en lille smule amfetamin, som den 38-årige blev sigtet for at besidde. De ulovlige effekter blev beslaglagt med henblik på konfiskation.