Biltyve i ældre varebil med stjålne nummerplader

En 26-årig mand fra Holbæk blev i nat anholdt og sigtet for en lang række lovovertrædelser.

Sagen startede ved 3-tiden i nat, da en politipatrulje bemærkede en ældre varebil, der ad tilkørselsrampe 14 var på vej ned på Holbækmotorvejen i vestgående retning ved Roskilde.

Politiet standsede varebilen for en rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.

Bag rattet sad en 24-årig mand fra Kirke Hyllinge og med som passager var en 26-årig mand fra Holbæk.

I varebilens tændingslås sad en skruetrækker, og ved kontrol af varebilens nummerplader viste de sig at være stjålne.

Føreren var ædru, men skønnedes påvirket af narkotika under kørslen.

Da politiet ransagede varebilen blev der fundet flere sæt nummerplader, som var meldt stjålne.

De to mænd blev derfor anholdt som mistænkt for en del overtrædelser af straffeloven, og under visitationen af passageren – den 26-årige mand fra Holbæk – fandt politiet ham i besiddelse af det euforiserende stof GHB.

Føreren var også i besiddelse af noget GHB og fik i øvrigt udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Varebilen viste sig også at være meldt stjålet tidligere fra Søborg, så de to mænd blev sigtet for flere overtrædelser af straffeloven, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer i forbindelse med kørslen i bilen. T

rods de mange sigtelser var der ikke grundlag for at kræve mændene varetægtsfængslet, så de blev begge løsladt efter afhøring til sagerne, men de kan nu forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod dem skal afgøres.

Leave a Reply