19. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Mandag ved i middagstid var politiet med narkohund på besøg i en lejlighed i centrum af Holbæk, hvor der var mistanke om, at beboeren solgte narko fra lejligheden.

Narkohundens skarpe snude reagerede straks ved ankomsten til stedet, og da betjentene kom ind var beboeren, en 30-årig mand, i færd med at ryge en hashjoint.

Da lejligheden blev ransaget og gennemgået med med narkohunden fandt politiet 2,1 kg hash, 850 gram cannabisbolscher, 154 gram marihuana, 139 ml cannabisolie, 39 gram hash ”ryst” (pulver), 16 gram krystalliseret hash, lidt hashsmør og 4,51 gram amfetamin, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Politiet beslaglagde derudover et femcifret kontantbeløb, som betjentene mistænkte var udbytte fra hashsalg.

Den 30-årige mandlige beboer blev anholdt og sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg.

Han blev taget med til politistationen til afhøring, og sagen blev efterfølgende juridisk vurderet. Der blev ikke skønnet grundlag for at fremstille den 30-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, så han blev løsladt, men kan forvente at høre mere i sagen, når den skal afgøres.