23. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politiet kørte mandag kort før middag ud til et autoværksted på Hjulmagervej i Holbæk, hvor flere biler var blevet udsat for hærværk.

Politiet kunne konstatere, at 17 ud af ca. 25 biler var blevet udsat for hærværk i løbet af natten mellem søndag og mandag. Bilerne havde alle fået diverse ridser i lakken, som en ukendt person havde forøvet i løbet af natten.

Politiet har nu optaget rapport om det omfattende hærværk i et forsøg på at finde frem til en person, der kan drages til ansvar herfor.

Politiet i Holbæk hører gerne fra personer, der måtte have bemærket noget usædvanligt i området ved Hjulmagervej i løbet at natten mellem søndag og mandag. Politiet kan kontaktes på telefon 114.