25. april 2024

Arkivfoto: Merete Ruud Hansen.

Arkivfoto: Merete Ruud Hansen.

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker nu en sag om mulig dyremishandling med dødelig udgang. Det skriver bt.dk.

Vagtchef Mads Haugaard hos Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter overfor bt.dk at politiet fredag formiddag var i Holbæk Rideklub og at der var voldsomme skader på en hest, som blev aflivet af en tilkaldt dyrlæge, inden politiet nåede frem til rideklubben.

Skaderne blev opdaget fredag morgen og er tilsyneladende blevet påført hesten i løbet af natten til fredag. Politiet skal nu forsøge at klarlægge præcist, hvad hesten har været udsat for.

Ifølge sitet Ridehesten.com er der tale om en drægtig hoppe.

Ridehesten.com skriver også, at politiet har sikret sig overvågningsbilleder fra rideklubben, som nu skal gennemses.