19. april 2024

Arkivfoto: Michael Johannessen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man efterforsker to brande tirsdag aften på samme vej i Jyderup.

Politi og brandvæsen blev kl. 18.07 kaldt ud til en brand i en etageejendom på Holbækvej 137 i Jyderup.

Trappen i ejendommen brænder og beboerne i ejendommen blev reddet ud via en stige, der blev sat op til en altan.

Mens politi og brandvæsen arbejded på stedet, indløb der kl. 20.06 en anmeldelse om en ny brand. Denne gang brændte i Hjørnekiosken, som ligger i den anden ende af Holbækvej.

Brandfolkene fik slukket begge brande.

Politiet vil ikke udelukke, at der er tale om påsatte brande og efterforsker nu brandene for at få klarlagt, hvad der er sket.