28. marts 2024

Foto: Alex Christensen.

Foto: Alex Christensen.
Det var tilsyneladende i forbindelse med arbejde på taget, at der tirsdag formiddag udbrød brand i en erhvervsejendom på Skimmedevej.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har talt med to tagdækkere, som kunne fortælle, at de havde været i færd med at brænde nyt tagpap fast på taget, da der gik ild i et ovenlysvindue af plast.

Branden spredte sig herefter til tagkonstruktionen på bygningen.

Slukningsarbejdet på stedet var først afsluttet omkring kl. 05.40 onsdag morgen og havde krævet mandskab og materiel fra adskillige brandstationer så langt væk fra som Hovedstadens Beredskab. Også Beredskabsstyrelsen assisterede under brandslukningsarbejdet.

Politiet oplyser, at ingen er kommet til skade som følge af branden, som anses for klarlagt ud fra tagdækkernes oplysninger. Politiet skal nu se nærmere på, hvorvidt der er grundlag for en sigtelse for overtrædelse af brandlovgivningen på grund af uagtsomhed i forbindelse med tagpaparbejdet.

Se også: Fotos og video: Brand i den gamle Superfos-bygning og Voldsom brand i industribygning