20. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

I går ved 20-tiden rykkede politi og ambulance ud til et færdselsuheld på Holbækvej i Jyderup, hvor en varebil med tilkoblet trailer var kørt galt.

Det viste sig, at manden af ukendte årsager havde mistet kontrollen over varebilen og var endt inde i en have, efter at den var kørt gennem et plankeværk og i den forbindelse også påkørt nogle skraldespande og et elskab.

Varebilen var blevet ført af en 34-årig mand fra Jyderup, som politiet skønnede var påvirket af spiritus under kørslen. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og afhøring til sagen.

Den 34-årige var sluppet uskadt fra uheldet, og elselskabet blev tilkaldt til at reparere den påkørte elinstallation.