Birol skifter til Ishøj

Birol Serinkanli – her i infight med en Dalum-spiller Foto: Rolf Larsen.

Han har været fast inventar på Holbæk B&I’s 2. divisionshold i flere år. Men nu er det slut. Birol Serinkanli har valgt at skifte til Ishøj.

31-årige Birol Serinkanli var alderspræsident på HB&I’s førstehold. Gennem årene har han leveret vigtig erfaring og været med til at holde den råde tråd.

Elitechef Asger Madsen overrækker blomster til Birol Serinkanli for kamp nr. 100. Foto: Rolf Larsen.


Ifølge Fodboldarkiv.dk debuterede Birol for Holbæk i 2007. Han har spillet 259 kampe og scoret 24 mål for Holbæk B&I/Nordvest FC.

Men nu har han valgt at neddrosle karrieren til fordel for mere tid med familien. Det sker med et skifte til Ishøj, som spiller i Danmarksserien. Her får han følgeskab af en anden tidligere Holbæk spiller, nemlig Ricki Olsen, der spillede for Holbæk i 2012 – 2014, dengang holdet kaldte sig Nordvest FC. Ricki Olsen skiftede FC Helsingør, hvor han spillede i SuperLigaen. I 2018 skiftede han til HB Køge, men kom i sæsonen 2019/20 tilbage til FC Helsingør. Men fremover er det altså Danmarksserienklubben Ishøj, den gamle NVFC spiller løber på banen for.

Elitechef Asger Madsen overrækker blomster til Ricki Olsen for kamp nr. 50. Foto: Rolf Larsen.

Leave a Reply