Mænd med skydevåben kravlede over hegn

Politiet fik i går Kort før klokken 21 en henvendelse fra en mand, som havde set to andre mænd med skydevåben.

Anmelderen havde set to mænd først kaste skydevåben over et hegn og dernæst selv kravle over hegnet rundt om en opmagasineringsplads med jord og grus ved Kulturbiografen.

Politiet kørte til området og fandt først to luftgeværer med tilhørende hagl og traf efterfølgende to mænd på 19 og 47 år fra Holbæk.

De havde ikke noget at gøre på området, så politiet sigtede dem for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om husfredskrænkelse samt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, inden de blev bortvist fra området.

De kan nu forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelserne mod dem.

Skriv et svar