16. april 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

Søndag eftermiddag kort efter klokken 14.30 skete et færdselsuheld i lyskrydset med Hjortholmvej, Tølløsevej og Sønderstrupvej i Tølløse.

To biler var stødt sammen, men ingen af parterne var kommet til skade ved uheldet.

Ifølge Midt- og Vestssjællands Politi var uheldet sket, da en 25-årig kvinde fra Holbæk var kommet kørende i en personbil ad Hjortholmvej mod syd. I lyskrydset stødte hun sammen med en bil ført af en 43-årig kvinde fra Kirke Hyllinge, som kom kørende ad Tølløsevej mod vest.

Det viste sig, at den 25-årige havde ikke noget kørekort til at køre bil, så hun blev på stedet sigtet for den overtrædelse af færdselsloven.

Politiet fandt også grundlag for at sigte hende for kørsel frem mod rødt lys i lyskrydset, hvilket umiddelbart anses som årsagen til sammenstødet mellem de to parter.

Den 25-årige kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.