29. marts 2024

Foto: Region Sjælland.

Foto: Region Sjælland.
Fredag eftermiddag kort efter klokken 15 forsvandt der to flasker håndsprit fra Holbæk Sygehuset.

Politiet blev tilkaldt og et vidne viste betjentene i hvilken retning gerningsmændene var forsvundet. Kort efter kunne politiet sigte og visitere tre mænd, en 37-årig mand fra Roskilde, en 34-årig mand fra Jyderup og en 38-årig mand fra Jyderup. De var i besiddelse af i alt to liter håndsprit fra hospitalet, som politiet returnerede.

En times tid senere blev politiet kaldt til Holbæk station, hvor tre berusede mænd opførte sig uforsvarligt og til tider befandt sig på skinnerne. Politiet kørte frem og fandt de samme tre personer på stationen, som skabte uro og uorden. De blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og vil høre nærmere om sagerne, når de skal afgøres.