19. marts 2024

Derya Tamer, Socialdemokratiet. Foto: Holbæk Kommune.

Derya Tamer, Socialdemokratiet. Foto: Holbæk Kommune.

Det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Derya Tamer siger, i modsætning til sit partis medlem af Udvalget for Klima og Miljø, ‘ja’ til planerne fra Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter om at flytte til Mellemvang.

I tirsdags stemte et flertal i Udvalget for Klima og Miljø nej til planerne. Blandt dem var det socialdemokratiske medlem af udvalget, Ole Brockdorff.

Holbaekonline.dk har spurgt Derya Tamer, om hendes holdning til planerne og til hendes partikollegas nej.

– I Socialdemorkatiet har vi plads til forskellige holdninger. Og min personlige holdning er, at vi skal hjælpe foreningen med at finde en ny placering eftersom der er et stigende medlemstal. Så jeg synes vi som kommune skal være løsningsorienteret og hjælpe foreningen med at finde den rigtige placering.

Holbaekonline.dk har spurgt Derya Tamer, om hun synes det er særligt løsningsorientet, når Ole Brockdorff stemte nej med den begrundelse, at der ikke ville være parkeringspladser nok. Til det svarer hun:

– Jeg respekterer, at nogen kan have bekymringer om mangel på parkeringspladser på Mellemvang, men der er faktisk blevet sendt noget materiale ud om det, hvor det fremgår, at der er bedre parkeringsmuligheder ved den nye placering, som foreningen peger på.

– Jeg håber, at et flertal på onsdag, hvor der er møde i Økonomiudvalget, vil indstille at planlægningen for ændret anvendelse af ejendommen Mellemvang 5 fra erhvervsformål til islamisk kulturcenter prioriteres og igangsættes. Jeg er positiv indstillet for, at vi sætter gang i lokalplansarbejdet, hvor der efterfølgende følger en lang, åben og demokratisk proces med høringer, borgermøder mv, siger Derya Tamer.

Netop borgermøder har Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter taget hul på, ved selv at invitere til tre møder i de nuværende lokaler på Smithsvej. Og det synes Derya Tamer er en god ide:

– Jeg synes, at det er et godt initiativ at foreningen åbner op og viser deres nuværende rammer og fortæller om deres ønsker til alle interesserede borgere i kommunen. Det jeg da kun bakke op om som folkevalgt. Det er en del af en demokratisk proces, siger Derya Tamer og slutter:

-Jeg har i hvert fald tænkt mig, at komme og høre nærmere om planerne. Foreningen kan se sig selv i den nye placering, og det bakker jeg selvfølgelig op om.

På onsdag skal Økonomiudvalget behandle sagen. Indstillingen fra Udvalget for Klima og Miljø er et nej.

2 thoughts on “Socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen siger ‘ja’ til moske-plan

  1. Vi ved godt at Socialdemokratiet, er kommet til magten ved simpel masseindvandring gennem de sidste 30-40 år. Socialdemokratiets stemmekvæg er jo netop dette segment som Derya Tamer repræsentere. Det er ingen hemmelighed at Socialdemokratiet ikke har beskyttet danskerne men hellere vil lade Danmark blive radikalt ændret. De danske medier er lige så skyldige, da de kun skriver om det der passer ind i deres venstreorienterede kram. Det virkelige billede af udvikling Danmark, må danskerne mærke på deres egen krop.

  2. Man kan kun se en moske som en indoktrineringsanstalt i en gudstro, som bygger på et dogme om dommedag, hvor alle de som ikke efterlever Allahs påbud ender i helvedets ild. Og når de religiøse regler er den største forhindring for en vellykket integration, er det at diskuterer parkeringspladser, udtryk for en imødekommenhed, der bunder på naivitet og en manglende kundskab hvad islam står for

Comments are closed.