19. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Kort efter midnat natten til mandag fik politiet en anmeldelse om, at i området ved nogle skoler tæt på Ladegårdsparken og Vandtårnsvej kunne høres noget, der kunne tyde på uorden og måske slagsmål.

Politiet kørte til området med et par patruljer, som kunne konstatere, at flere biler kørte fra Ladegårdsparken-området ved politiets ankomst.

Et par af bilerne blev standset af politiet og kontrolleret. I alt kontrollerede politiet otte personer fra Holbæk og Kalundborg, som enten var i bilerne eller blev truffet i området. Ud over et par mænd, der var i besiddelse af meget lidt hash, fandt politiet derudover intet mistænkeligt eller ulovligt hos personerne eller i de standsede biler. Politiet fandt heller ikke tegn på, at der var foregået noget, hvor nogen kunne være kommet til skade.

Politiet forlod derfor området efter en times tid og lod natteroen sænke sig over bydelen.