25. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

I nat kl. 03.21 fik politiet et par henvendelser om 3-4 kalve, som løb rundt på offentlig vej ved Gislinge.

Sammen med lokale borgere, der havde indfanget nogle af kalvene, forsøgte politiet at få identificeret ejeren. Det viste sig, at være en 27-årig mand fra Regstrup, som selv kontaktede politiet kl. 05.37 og oplyste, at han savnede op mod 20 kvier.

Han fik derfor overbragt oplysninger om de lokale borgere, som formentlig var i besiddelse af hans kvæg.

Politiet har ikke modtaget oplysninger om trafikuheld som følge af kvægets udflugt ud på offentlig vej.