25. april 2024

Billede af <a href="https://pixabay.com/da/users/RitaE-19628/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4978078">RitaE</a> fra <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4978078">Pixabay</a>

Billede af RitaE fra Pixabay

Dagtilbud og skoler i Holbæk Kommune genåbner i disse dage.

Onsdag genåbnede åbnede 10plus og dagplejen og torsdag genåbner de lokale folkeskoler for 0. – 5.k klasse samt specialklasser. Det samme gør Ungdomsklassen.

Ladegårdsskolen åbner d. 16. april, mens Hjortholmskolen genåbner gradvist d. 17. april for et lille børneantal.

Børnehusene (vuggestue og børnehave fra 0 år og til skolestart) genåbner gradvist fra torsdag. Kommune oplyser, at alle børnehuse er genåbnet senest d. 22. april. Den gradvise åbning betyder, at der eksempelvis i nogle børnehuse de første dage kun vil være åbent for en afgrænset aldersgruppe (fx aldersgruppen 3-5 år eller aldersgruppen 0-2 år). Der vil samtidig i den første tid være åbnet med en reduceret åbningstid.

– Siden regeringens udmelding (før påske om genåbningen -red.) har der været fuldt tryk på planlægningen af en genåbning af de enkelte børnehuse og skoler. Jeg har dybt imponeret over det gå-på-mod, som der er lagt for dagen for, at vi torsdag morgen langt de fleste steder igen kan byde velkommen. Om end det bliver til en anderledes hverdag for alle, så er jeg sikker på, at rammerne vil være trygge. For det er ekstremt vigtigt for os at sikre, at børn, forældre og medarbejdere trygt kan møde op. Derfor er jeg også glad for, at et enigt Økonomiudvalg står bag planen for genåbningen, fortæller borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (Soc.).

Økonomiudvalget godkendte onsdag planen for genåbningen, som ud fra nogle hovedprincipper beskriver, hvordan genåbningen sker i Holbæk Kommune med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer. De enkelte matriklers størrelser og fysiske forhold gør, at genåbningen vil komme til at foregå på forskellige måder rundt omkring.

– Børn og voksne møder ind til en ny hverdag, der er markant anderledes end den, som de forlod for over en måned siden. Derfor indleder vi stille og roligt og forsøger at lære af erfaringerne fra dag til dag. Det vigtigste er at overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer. De lokale forhold spiller ind på mulighederne for en normal hverdag, og det er de muliges kunst. Men lærere, pædagoger og ledere gør alt, hvad der står i deres magt for, at børnene inden for det sundhedsmæssigt forsvarlige igen får en så normal hverdag som muligt, fortæller Christina Krzyrosiak Hansen, der opfordrer forældre til løbende at holde sig orienteret på Aula og Børn i Holbæk, da ændringer fra dag til dag kan forekomme.