28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Torsdag morgen klokken 07.55 kontaktede personalet fra en ambulance politiet, da de havde fundet en sovende mand i en bil på Slotsvolden i Holbæk.

Manden reagerede aggressivt over for dem, da de ville sikre sig, at han var ok.

Politiet kørte til stedet og ved ankomsten holdt bilen i tomgang, og manden sov ind over rattet.

Betjentene fik liv i den sovende mand, en 20-årig mand fra Holbæk, som var påvirket af både spiritus og narko. Han blev anholdt og sigtet for narko og spirituskørsel.

Den 20-årige var havde en kniv på sig og ved ransagning af bilen fandt politiet 2 gram hash.

Den 20-årige havde desuden intet kørekort, og det viste sig også at bilen var meldt stjålet samme aften, hvor den havde holdt ved Havevang i Holbæk.

Ejeren af bilen blev kontaktet og bilen udleveret til rette ejer.

Den 20-årige blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev afhørt til sagen. Herefter blev den 20-årige løsladt og når politiet har fået resultatet af blodprøverne, vil han høre mere i sagerne.