29. marts 2024

Præsident i Danmarks Naturfredningsforenign, Maria Reumert Gjerding. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforenign, Maria Reumert Gjerding. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfrednignsforening reagere på Miljøstyrelsens massescreening af det danske grundvand, som bl.a. viser, at der er fundet rester af pesticider, som aldrig har været godkendt til brug i Danmark i grundvandet ved Holbæk.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, finder det fundet af de ulovlige sprøjtemidler i det danske grundvand opsigtsvækkende:

– De her stoffer er jo ulovlige af en årsag. Fordi de enten udgør en meget stor risiko for vores drikkevand eller sundhed. Og det viser jo desværre, at der i årevis ikke har været en god nok kontrol med brugen af sprøjtegifte eller overvågningen af vores grundvand, når vi nu finder stadig flere ulovlige stoffer, siger hun.

Myndighederne har sovet i timen
Hvert år findes der ulovlige sprøjtegifte, når myndighederne tager på kontrolbesøg hos landmænd og gartnerier, men det har ikke fået myndighederne til at screene for disse ulovlige giftstoffer før nu

Maria Reumert Gjerding mener, at myndighederne har sovet i timen, og hun efterlyser styret kontrol, bedre overvågning og en målrettet indsats for at komme de brodne kar i landbruget til livs:

– Jeg håber virkelig, at politikerne vil tage beskyttelsen af drikkevandet langt mere alvorligt. Vi ved, at der løbende importeres ulovlige sprøjtegifte til Danmark. Og nu finder vi dem i grundvandet. Her bliver myndighederne nødt til at styrke kontrollen og lave en langt mere finmasket overvågning, siger hun og fortsætter:

– Politikerne må også forholde sig til om sanktionsmulighederne er gode nok og om straffene for ulovlig anvendelse af sprøjtegifte skal skærpes. Det viser de her nye tal, at der er behov for, siger Maria Reumert Gjerding og tilføjer:

– Bedre kontrol og overvågning klarer det ikke alene. Hvis vi virkelig mener, at vi skal beskytte vores drikkevand til kommende generationer, bliver vi nødt til at stoppe med at bruge sprøjtegifte der, hvor der er en risiko for, at det ender i drikkevandet.

Læs også: Ulovlige sprøjtemidler er end i grundvandet