Stak af fra dødsulykke i Asnæs – mand anholdt i Holbæk

En mandlig bilist forsvandt efter et voldsomt færdselsuheld Rødhøj i Asnæs – senere blev han anholdt i Holbæk.

Ulykken skete kort før klokken 19, da to biler kørte frontalt sammen. I den ene bil befandt sig en kvinde, en mand og et barn. Kvinden blev dræbt ved ulykken, mens manden er blevet fløjet til Rigshospitalet i København. Han er i livsfare. Barnet er ligeledes svært tilskadekommen.

Føreren af den modkørende bil forlod efter uheldet stedet. Politiet ledte efter ham med hunde i området. Han dukkede senere på aftenen op på akutmodtagelsen i Holbæk for at blive behandlet for de kvæstelser han havde pådraget sig ved ulykken. Han blev her anholdt.

Skriv et svar