Kørte rundt på ulovlige knallerter

Politiet snuppede torsdag morgen to knallertkørere med ulovlige knallerter.

En 17-årig mand fra Snertinge blev standset af færdselspolitiet, da han kørte en 30-knallert ad Hovedgaden ved Svinninge skole.

Da knallerten blev kontrolleret på et rullefelt viste det sig, at den kunne køre hurtigere end tilladt.

Den 17-årige blev derfor sigtet for at have foretaget konstruktive ændringer af knallerten.


Klokken 8.30 standsede færdselspolitiet en 35-årig mand fra Svinninge, som kom kørende ad Hovedgaden.

Også denne knallert viste sig, at kunne køre hurtigere end tilladt, da den blev kontrolleret på rullefeltet. Så derfor blev også den 35-årige sigtet for at have foretaget konstruktive ændringer af sin knallert.

Begge knallertkørere kan forvente sagen afgjort med en bøde og en påstand om betinget frakendelse af retten til at køre på lille/30-knallert.

Skriv et svar