19. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/da/users/Alexas_Fotos-686414/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=3000451">Alexas_Fotos</a> fra <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=3000451">Pixabay</a>

Arkivfoto: Alexas_Fotos fra Pixabay
Politiet tog ingen chancer, da en politipatrulje kort før klokken 18.30 søndag aften bemærkede en mand, som kom gående ad Teglværksvej i Jyderup med en pistollignende genstand i hånden.

Betjentene tog alle forholdsregler over for den potentielt farlige mand, som blev kommanderet ned at ligge, hvilket han gjorde uden dramatik. Manden, der var 34 år gammel og fra Jyderup, blev kortvarigt anholdt.

De viste sig, at hans pistol var en såkaldt hardballpistol, som lignede en rigtig pistol meget.

Manden havde netop fået overleveret ”våbnet” af en kammerat og var på vej hjem, da politiet tilfældigt kom forbi.

Patruljen tog en alvorssnak med den 34-årige om, at det kan skabe stor frygt og potentiel fare for ham selv, at gå rundt med ”pistolen” i det offentlige rum. Manden fik sin hardballpistol igen, men nu var våbnet gemt væk, da han forlod stedet.

Patruljen kunne herefter fortsætte til andre opgaver.