Politinæser genkendte lugten af hash

I går kl. 12.30 kontrollerede politiet en personbil med tre mænd, som netop var kørt ind på en tankstation på Holbækvej i Jyderup.

Der var en duft i bilens kabine, som betjente genkendte som lugten af hash og derfor blev tre mænd, der var fra Jerslev Sj., kontrolleret nærmere.

En 26-årig mand var i besiddelse af knap to gram hash, som han forsøgte at gemme i en tom øldåse. En 25-årig mand var i ulovlig besiddelse af en peberspray, medens en 27-årig mand var i besiddelse af tre kanonslag.

Politiet sigtede de tre for overtrædelse af hhv. våben – og fyrværkeriloven samt lov om euforiserende stoffer.

De ulovlige effekter blev alle beslaglagt som bevis og med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Alle kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Skriv et svar