28. marts 2024

Foto: Rolf Larsen

Fredag tændes juletræet i Ahlgade. Billedet her er fra sidste år. Foto: Rolf Larsen
Julen nærmer sig med hastige skridt og fredag bliver det store juletræ i Ahlgade tændt.

Arrangementet starter klokken 16 på havnen i Holbæk, hvor selveste julemanden vil komme til Holbæk ombord på træskibet Emma. Herefter vil lysene på havnen blive tændt og så går turen i juleoptog med Orø-tog og ambulance fra Zonen i spidsen til det store juletræ foran Grand-bygningen i Ahlgade. Her vil borgmester Christina K. Hansen holde tale inden træet tændes.

Når træet er tændt, vil der være fællessang.

Program:
Kl. 16.00 Holbæk Havn
Kl. 16.10 Julemanden ankommer ombord på Emma
Kl. 16.20 Julelysene tændes på havnen
Kl. 16.35 Borgmesteren holder tale ved juletræet i Ahlgade
Kl. 16.40 Juletræet tændes
Kl. 16.45 Fællessang
alle tider er ca. tider