25. april 2024

Foto: Alex Christensen

Foto: Alex Christensen

Den 39-årige mand, som i morges meldte sig selv efter to kvinder blev fundet dræbt i henholdsvis Ruds Vedby og Kundby, er blevet varetægtsfængslet.

Det ene af ofrene var den 31-årige Line Messerschmidt, som var søster til Dansk Folkeparti-politikeren Morten Messerschmidt. Det skriver flere danske medier, her i blandt bt.dk.

Det andet offer, var 35-årige Jeanette Rømer Hansen fra Kundby.

Meldte sig selv
Politiet kom på sporet af den mistænkte, da han selv ringede til politiet efter det første drab. Det skete fredag morgen kl. 04.30 i Ruds Vedby. Her blev den 31-årige Line Messerschmidt dræbt.

Politiet forsøgte, at holde ham hen, men forbindelsen blev afbrudt. Da politiet efterfølgende kom frem til adressen, var den mistænkte væk.

Politiet hørte først fra ham igen, i forbindelsedrabet i Kundby på den 35-årige Jeanette Rømer Hansen.

Det lykkedes politiet, at få den mistænkte til at melde sig på politistationen i Holbæk, hvor han blev anholdt.
Erkender vold med døden til følge
Fredag aften blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved sigtet for drabet på to kvinder, der døde som følge af flere knivstik. Den 39-årige erkendte vold med døden til følge.

Retten valgte, at varetægtsfængsle ham i fire uger.