23. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 30-årig mand fra Holbæk er blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om trusler mod en offentlig ansat.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man kl. 14.30 i går fik en anmdelse fra en sagsbehandler i jobcentret på Jernbanevej i Holbæk om, at han var blevet udsat for trusler.

Efter et møde, havde den 30-årige, ifølge den ansattes forklaring, kontaktet ham telefonisk og truet med at brænde hans bolig af og angribe hans familie.

Politiet begyndte herefter at lede efter den 30-årige, som politiet først fik kontakt til i løbet af aftenen, hvor han blev sigtet for afhørt.

Den 30-årige erkendte at være blevet sur over sagsbehandlingen, men nægtede at have fremsat de alvorlige trusler.

Politiet undersøger nu sagen nærmere, og den sigtede vil senere høre fra politiet, når sagen skal afgøres.