28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
I går eftermiddag kort før klokken 17.30 måtte politiet en tur til bliblioteket i Skarridsøgade i Jyderup, hvor en flok mænd havde taget ophold og opførte sig utryghedsskabende.

Da politiet kom frem fik betjentene kontakt til seks mænd i alderen 19-32 år fra Jyderup. Da politiet kunne høre, at de talte om rygeheroin og der lå en pølsemandspose på bordet, blev de alle kontrolleret.

Kontrollen af de seks mænd medførte samlet set sager om besiddelse af hash, ulovlige knive og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da en 19-årige råbte op og sparkede til en stol, så den væltede.

Til sidst blev alle seks bortvist fra biblioteket.

Holbaekonline.dk har været i kontakt med en af de seks mænd og han afviser, at der blev talt om rygeheroin eller heroin, sådan som politiet oplyser.

Opdateret kl. 22.18 efter Holbaekonline.dks kontakt med den ene af de tilstedeværende

1 thought on “Mænd skabte utryghed: Havde hash og knive med på biblioteket

  1. På Holbæk bibliotek , så jeg til min overraskelse en uniformeret vagt, som fortalte at der i vinterhalvåret var vagt på biblioteket, men ikke om sommeren hvor potentielle ballademagere søgte hen til Søbadet.

Comments are closed.