Bilist og passager skiftede plads – begge blev sigtet

I går eftermiddag ved 16-tiden standsede politiet en varebil i en rutinemæssig kontrol på Stenhusvej i Holbæk.

Patruljen havde bemærket, at det var en kvinde, som kørte bilen, men da de henvendte sig ved varebilen, havde kvinden byttet plads med en mand, som var passager i bilen, således at han sad bag rattet og kvinden nu sad på passagersædet.

Kvinden blev testet med narkometeret som viste, at hun var påvirket af hash. Hun blev derfor sigtet og anholdt for narkokørsel.

Manden som nu førte bilen, 33-årig fra Greve, havde ingen kørekort. Så han blev sigtet for kørsel uden førerret.

Den 32-årige kvinde som ejer bilen, blev sigtet for at have overladt førerretten af sin bil til en person uden gyldigt kørekort.

I forbindelse med anholdelsen blev kvinden fundet i besiddelse af et større kontantbeløb. Politiet konstaterede, at kvinden havde gæld til politiet, så patruljen beslaglagde et femcifret kontantbeløb af den 32-åriges penge til at dække gælden.

Den 32-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt. De kan begge forvente at høre mere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Skriv et svar