Uheld på motorvejen: Bilist overså opbremsning

En 45-årig kvinde fra Jyderup var mandag morgen involveret i et færdselsuheld på Holbækmotorvejen.

Uheldet skete kort efter klokken syv i det østgående spor ved Kirke Såby. Her var en 23-årig mand fra Nykøbing Sj. ikke opmærksom på, at de forankørende bilister bremsede op. Det resulterede i, at han med sin varebil påkørte bagenden af den forankørende personbil ført af den 45-årige kvinde fra Jyderup.

Som resultat af sammenstødet fik begge biler skader, som gjorde, at de ikke selv kunne køre fra stedet og i stedet måtte bugseres væk. Først en lille time senere, var bilerne fjernet. I mellemtiden gav det kødannelse på stedet

Politiet oplyser, at ingen kom til skade ved uheldet.

Skriv et svar