23. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.
Lørdag aften rykkede politiet talstærkt ud til Vangkvarteret efter anmeldelse om noget, der kunne lyde som skud.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man kl 19.41 fik en anmeldelse om, at der i området ved Agervang og Havevang var hørt noget, der kunne minde om afgivelse af flere skud.

Ingen personer var set i området, men politiet rykkede alligevel talstærkt ud med baggrund i anmeldelsen.

Patruljerne, heriblandet en hundepatrulje, traf i området flere personer, men fandt hverken noget mistænkeligt hos dem eller årsagen til lydene, der kunne minde om skud.

Politiet forlod herefter området uden at have fået klarhed over årsagen til anmeldelsen.