24. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 27-årig mand fra Holbæk blev natten til lørdag sat i detentionen på politigården i Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en patrulje kort før klokken tre traf den 27-årige foran et diskotek i Jernbanegade i Roskilde, hvor han var aggressiv og udadreagerende.

patruljen vurdere, at den 27-årige var spirituspåvirket i en sådan grad, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 27-årige blev taget med i detentionen, hvor han blev løsladt næste morgen, da han igen kunne klare sig selv.