23. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Republica/">Republica</a> / Pixabay

Arkivfoto: Republica / Pixabay

Klokken 03.35 natten til lørdag fik politiet en anmeldelse om, at en kvinde havde låst sig inde i soveværelset, efter at fremmed person var brudt ind i hendes hus på Agervænget i Regstrup.

Politiet kørte til området og kunne konstatere, at en ukendt person havde brudt et vindue op og derved fået adgang til huset. Tyven havde dog ikke nået at stjæle noget, inden huset blev forladt via indstigningsvinduet.

En 58-årig kvinde havde forinden hørt nogle skramlelyde om natten og kunne ikke sove. Da der kom flere lyde, havde hun tændt lyset og formentlig derved skræmt tyven væk. Kvinden så ikke tyven og kunne derfor ikke give noget signalement til politiet, som ikke traf nogen mistænkelige personer i området ved kvindens bopæl.

Politiet afventer nu resultatet af nogle tekniske spor, som blev sikret på stedet.