Mand stod med pistol

Kort før klokken 9 i går rykkede politiet ud til en adresse på Birkevænget i Holbæk med flere patruljer efter en anmeldelse om, at to mænd stod uden for adressen, hvor den ene viste en pistol frem.

Fremme på stedet fik politiet kontakt til en 24-årig mand fra Hvidovre og en 43-årig mand fra Holbæk.

Den 43-årige var i besiddelse af en hardballpistol, 30 gram hash og en tilvirket kniv.

Adfærden med synlig transport af hardballpistolen medførte en sigtelse for overtrædelse af våbenlovgivningen samt ordensbekendtgørelsen på grund af den utryghedsskabende adfærd, ligesom han blev sigtet for overtrædelse af knivloven samt lov om euforiserende stoffer med hensyn til hashbesiddelsen.

De ulovlige effekter inklusiv hardballpistolen blev beslaglagt af politiet, så yderligere utryghedsskabende adfærd med bl.a. hardballpistolen blev forhindret.

Den 43-årige kan nu vente, at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Den 24-årige mand blev ikke sigtet for noget.

Skriv et svar