Blev påkørt og taget for spirituskørsel

I går eftermiddag kort før klokken 17 skete der et uheld, da en 48-årig kvinde fra Asnæs bakkede ud fra en P-bås på Jernbanevej i Holbæk.

Kvinden overså en bil, som i samme øjeblik kom kørende forbi. De to biler stødte sammen, så de fik buler, men ingen personer kom til skade ved uheldet.

En politipatrulje kom frem til stedet, da der var mistanke om, at føreren af den bil, som blev påkørt var påvirket af spiritus. Føreren, en 59-årig mand fra Holbæk, blev testet med alkometeret, som viste en promille er det tilladte. Han blev derfor sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvor efter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil sagen blive afgjort.

Skriv et svar