19. marts 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

En 29-årig mand fra Mørkøv blev onsdag aften kort før midnat anholdt i Roskilde i forbindelse med en rutinekontrol.

En politipatrulje lagde mærke til at den 29-årige kørte hurtigt ind på en parkeringsplads i Hedeboparken, og det fik betjentene til at lave en rutinemæssig undersøgelse.

Det viste sig,at den 29-årige ikke havde ikke førerret, så han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Han blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer, som politiet beslaglagde, og det blev han også sigtet.

Betjentene valgte også at beslaglæggende nøglerne til bilen, så bilens ejer kan få dem udleveret.

Da man havde mistanke om, at den 29-årige var påvirket blev han anholdt, mens der blev udtaget en blodprøve.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at sagerne vil blive afgjort på et senere tidspunkt.