28. marts 2024
Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Holbæk B&I indkasserede et nederlag, da holdet fredag aften spillede på udebane mod topholdet FC Helsingør.

Allerede i første minut var Helsingør i offensiven og sendte bolden mod Holbæks mål. Bolden gik dog forbi.

Efter 8 minutters spil bragte Nicolas Mortensen Helsingør foran 1-0 og blot fire minutter efter udbyggede Jeppe Kjær Helsingørs føring til 2-0.

Hjemmeholdet forsatte med at presse Holbæk og både forsvaret og målmand fik noget at se til. I 31. minut måtte målmand således kaste sig ned på jorden for at stoppe bolden, da Helsingørs angreb skød direkte mod målet.

Holbæk forsøgte flere gange, at få et offensivt spil i gang, og det lykkedes da også Holbæk at komme op foran Helsingørs mål, uden at det blev rigtig farligt for nordsjællenderne.

I 34. minut spillede Helsingør igen bolden hurtigt op foran Holbæks mål, men skuddet mod

Med tre minutter tilbage af 1. halvleg sørgede Frederik Bay for endnu en scoring og de to hold kunne derfor gå til pause med stillingen 3-0 til Helsingør.

I 47. minut, Holbæk fik frispark lige uden for feltet. Malte Sjørslev tog frisparket og skød bolden direkte gennem forsvaret mod målet, men Helsingørs målmand havde set bolden komme og smed sig ned for at tage den.

To gange i de efterfølgende minutter havde Helsingør chancen for yderligere tal på tavlen, hvis ikke det lige var for upræcise skud mod målet.

Upræcist var det bestemt ikke, da Anders Holst, i 63. minut sendte bolden i Holbæks net til 4-0.

69. minut fik Helsingør hjørne og bolden blev i første omgang afvist efter lidt kluntet spil i feltet, hvorefter den endte ude på banen for fødderne af en helsingørspiller, som gør forsøget med et langt skud mod målet, men uden det blev til scoring.

På trods af hjemmeholdets føring, og pres, så forsøgte Holbæk flere gange at skabe chancer for sig selv. Men det fornægtede sig ikke, at Helsingør er topholdet, og hurtigt vendte Holbæks spil.

I 77. minut fik Helsingør frispark lige uden for feltet taget af Frederik Bay. Holbæks mur var på plads og bolden endte med at gå over målet.

Minuttet efter var det tæt på for hjemmeholdet, som fik bygget et godt angreb op, hvor bolden til sidst blev skudt hårdt af mod målet, men Holbæks målmand var på plads og forhindrede scoring.

Holbæks Mikkel Jensen forsøgte i 81. minut med et skud mod Helsingørs mål, men bolden gik langt forbi. Kort efter forsøget endnu en Holbæk-spiller sig uden held.

86. minut hjørne til Helsingør, bolden blev sendt ind over til i feltet, men afvist i første omgang. Det lykkedes dog Helsingør at få kontrol over bolden og fortsætte spillet foran mål, indtil Nicolas Mortensen scorede til 5-0.

Bolden var dårligt givet op fra midten efter målet, før Helsingør igen var iangreb med et hurtigt skud mod mål, der blev afvist til hjørne. Hjørnesparket blev sendt ind foran Holbæks mål, hvor en Helsingør fod sendte den hen over målet.

Holbæk kæmpede bravt helt til dommeren fløjtede kampen af, men Helsingør er ikke sådan at løbe om hjørner med.