29. marts 2024

Foto: Google Streetview.

Foto: Google Streetview.

Det bliver heller ikke på mandag, at gang- og cykelbroen over Valdemar Sejrsvej åbner.

Broen, der forbinder Tåstrup Byvej og Tåstrup Møllevej, skulle oprindeligt være genåbnet den 12. august. Men på grund af dårligt vejr kunne arbejdet ikke gøres færdigt og åbningen blev i første omgang udskudt til den 19. august og herefter til den 26. august. Men nu udskydes åbningen så igen – dog uden, at man denne gang vil komme med en dato for hvornår, man regner med, at broen kan genåbnes.

På Holbæk Kommunes hjemmeside hedder det: “Vejret har været med os, men der er stadig et par mangler på broen, som entreprenør og kommunen skal have lavet en plan for at få udbedret hurtigst muligt. Så snart denne plan er på plads, så meldes en dato for åbning ud.”

Renoveringsarbejdet har stået på siden april måned og koster 3,8 millioner kroner.