19. marts 2024

Foto: Michael Johannessen.

Foto: Michael Johannessen.
Brandfolk og materiel fra brandstationerne i Holbæk og Tølløse blev indkaldt, da der tirsdag eftermiddag udbrød en voldsom brand i en lagerbygning i Kirke Såby.

Politi og brandvæsen blev klokken 13.08 kaldt ud til branden i lagerbygningen med tre lagerhaller på Søndre Ryevej.

I lagerhallen var der primært pap og træ, og derfor fik branden hurtigt fat i genstandene og lagerhallerne var overtændte.

Mens beboere og dyr i et nærliggende stuehus blev evakueret, blev beboerne i to andre boliger tæt ved bedt om at lukke døre og vinduer, samt slukke ventilationen for at undgå røg kom ind i boligerne.

Det stod hurtigt klar, at der måtte indsættes ekstra materiel og mandskab og udover brandstationerne i Tølløse og Holbæk, kom der også hjælp fra Nykøbing Sjælland og Roskilde, samt fra Vestjsællands Frivillige Beredskab og Beredskabsstyrelsen.

Onsdag morgen var brandfolk fortsat igang med efterslunkingsarbejdet på stedet.

This slideshow requires JavaScript.