19. april 2024

Foto: Michael Johannessen

Tirsdag aften udbrød der brand i Holbæk Autolakering på Spånnebæk.

Politi og brandvæsen blev kaldt til stedet kl. 21.26.

En kraftig røgsøjle, som kunne ses over hele byen, stod ud af skorstenen på stedet og flammerne brød gennem vinduer i bygningen.

Vestsjællands Brandvæsen var massivt til stede med flere køretøjer og brandfolk.

Det frivillige beredskab blev tilkaldt for med en fjernstyret drone med påmonteret termiskkamera at kunne danne sig et overblik over, om der fortsat var lommer med gløder i bygningen. De frivillige blev også tilkaldt med ekstra iltflasker og udstyr.

Politiet valgte at afspærre en del af Spånnebæk for at holde nysgerrige på afstand og skabe arbejdsro til brandfolkene.

This slideshow requires JavaScript.